 |
 |
|
 |
 |
|
|
 |
NYTÅR 2012
Så er endnu et år gået og for Ulvhøj Øko-brug har det været et spændende år med mange udfordringer.
En af de største udfordringer har været den at kunne imødekomme kundernes ønsker om kød, specielt svinekød og det er i vid udstræknin lykkedes, men kun med hjælp fra tålmodige kunder og stor tak for det.
Vi håber at vi vil kunne følge bedre med i 2013 da vi har udvidet sobesætningen med 2 søer og det skulle sikre at vi vil få 4 hold grise til slagtning fra august til jul og vi håber at det vil være muligt at genoptage produktionen af hjemmelavet pålæg mv..
Som nævnt tidligere har vi udvidet bestanden af ammekøer og der er planlagt slagtning af ko og ungtyr i uge 2 så der er allerede nu mulighed for at afgive bestilling på såvel oksefars som oksekødpakker til uge 4.
I løbet af 2012 har vi haft besøg af rigtig mange dagplejebørn/børnehaver og skoleelever og det ser vi frem til forsætter i 2013 så har du/I lyst er man velkommen til at kontakte os for aftale om besøg.
På gensyn. www.ulvhoej_oeko-brug.dk.
Bo & Grethe 3066 5508
Høstmarked 2012
Der muhes, rappes, kagles, bræges og prustes i et væk på Ulvhøj Øko-brug, når der i weekenden d. 1. og 2. september 2012 afholdes Økologisk Høstmarked. Vi har nemlig samlet ”en mindre zoologisk have,” der bl.a. består af kalve, lam, grise, fjerkræ og mange andre dyr.
Vi har ikke fået vores moderkøer/moderfår hjem fra engene men hvis man vil se dem og naturen viser vi gerne vej. En ekstra tur på ca. 3 km.
Til årets høstmarked vil der være mange forskellige aktiviteter. Blandt andet bygger vi en klatrepyramide af halmballer. Kommer man op øverst på den, kan man på en god dag se så langt som 10-15 kilometer væk. Der er også ansigtsmaling for børn og andre barnlige, og der vil være jævnlige køreture i hestevogn.
Vi har også inviteret Adelino der forhandler økologisk vin og olivenolier fra Portugal samt andre portugisiske specialiteter samt keramik. Se mere på
www.adelino.dk
Der vil også være mulighed for køb af tasker fremstillet at genbrugspapir som er fremstillet af Sidsel. (vores ældste datter)
Veteranklubben stiller (forhåbentligt) op med gamle maskiner og traktorer, og når sulten melder sig, kan man bage pandekager over bål. Ulvhøj Øko-brug byder også på smagsprøver af sortimentet af egne grillpølser, ligesom gårdbutikken, der fører kød af eget opdræt og grøntsager fra egen mark, vil være åben.
Du kan se mere om muligheden for en god handel af kød og grønsager på
www.ulvhoej-oeko-brug.dk
, under menupunktet Aktuelt vareudbud, men man er også velkommen til bare at komme forbi og få en oplevelse og en snak.
Jul 2011
Så nærmer vi os jul og nytår og der er planlagt slagtning af både gris og ungtyr.
Lørdag uge 48 er der enkeltudskæringer af gris og der er stadig for at købe svinefars, oksefars, medister, gode ben, diverse pålæg, spegepølser (okse, kartoffel, sønderjysk samt lam), oksemørbrad, højrebs- og tykstegsbøffer samt grønkålsboller.
Lørdag uge 50 er der enkeltudskæringer af gris samt ungtyr og selvfølgelig igen pålæg og grønkålsboller. Denne dag er der endvidere smagsprøver på spegepølse af ungarsk uldsvin krydret med paprika.
Du er velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger om vareudbud eller for at afgive bestilling af varer for at være sikker på at få netop det du ønsker.
På gensyn. www.ulvhoej_oeko-brug.dk.
Bo & Grethe 3066 5508
Efterår 2011
Som fortalt i sidste nyhedsbrec deltog vi i Økologisk Høstmarked den første weekend i september og vi tyvstartede allerede om fredagen da vi havde inviteret dagplejerne fra Serritslev til at komme og besøge os. Der var 22 børn og 5 dagplejere der benyttede sig af tilbuddet og det var en rigtig hyggelig dag. Så hyggelig at enkelte af børnene havde deres forældre med igen lørdag/søndag sammen med ca. 300 andre besøgende fra nær og fjern. Vi havde en hyggelig weekend med mange gode "snakker" om økologi, dyrevelfærd og vore måde at drive landbrug på. Mange benyttede sig af muligheden for at se en gris blive parteret og høre om de forskellige anvendelsesmuligheder samt smage vores pålægsprodukter.
Var du forhindret i at komme og gerne vil se vores landbrug er du velkommen til at kontakte os og vi viser gerne rundt for store og små.
Der er tilføjet billeder fra weekenden i fotoalbummet på vores hjemmeside www.ulvhoej_oeko-brug.dk.
Vi er nu igang med at planlægge næste slagtning/partering der firnder sted i uge 43 og vi modtager gerne bestilling. Vi slagter ungtyr, ko og lam og der er friskhakket oksefars samt oksekødspakker. Vi har stadig flæskefars, svinekød, diverse pålægsvare, spegepølser, bacon mv.. Du er velkommen til at kigge forbi butikken og har du ikke mulighed for at komme i den officielle åbningstid så ring 3066 5508og vi aftaler tid når det passer dig.
Høstmarked 2011
I weekenden d. 3. og 4. september afholdes der Økologisk Høstmarked over hele landet og lokalt deltager Ulvhøj Østergård begge dage i tidsrummet 10.00 16.00.
Til årets høstmarked vil der på Ulvhøj Østergård være aktiviteter for både store og små. Gårdens dyr vil gå på marker nær gården således at der er mulighed for at se og måske røre og klappe dem. På gårdspladsen vil der være mulighed for at se gamle veterantraktorer og landbrugsmaskiner som er udstillet af veteranklubben fra Poulstrup.
Der vil også være halmpyramide hvorfra man kan se ud over gårdens marker og dyr.
Børnene vil også kunne få en træktur på vore gamle nordbagger og de kan sidde i gårdens traktor og drømme om at være traktorfører.
Hvis der er brug for hvil er der bål hvor der kan bages snobrød eller man kan nyde evt. medbragt mad.
I vores gårdbutik kan man se hvordan en gris parteres og der vil være smagsprøver på vore pålægsprodukter mv.. Der vil endvidere være mulighed for at købe ferske udskæringer fra gris samt vort øvrige sortiment indenfor svine- og oksekød og pålæg.
Der vil også være salg af kartofler samt diverse grønsager samt mulighed for at se og høre om abonnementsordning fra Mette´s Økologiske grønsager.
Vi byder selvfølgelig på kaffe til de voksne og saft til børnene.
Kom og se hvor store vi er blevet.
Kom og se hvor store vi er blevet.
Nyhedsbrev August 2011
Så er der igen tid til nyhedsbrev. Det har været en udfordrende tid med det danske sommervejr, der har betydet at vi har brugt meget tid på ukrudt i grønsagerne, samtidig med at der har været mange skadedyr, specielt i kålene. Vi har desværre også haft besøg af større skadedyr, nemlig ræv og han synes også at vores fjerkræ havde høj kvalitet og smagte godt. Derfor må vi desværre skuffe de af jer der har forespurgt på kyllinger/ænder da der er totalt udsolgt. ØV. Vi har heldigvis ikke mistet grise og der er bestilt slagtning , således at der parteres i weekenden uge 33 samt 35. Såfremt du ønsker at få 1/2 gris eller kødpakke til fryseren bedes du ringe 30665508. Vi har endvidere oksekødspakker, grillbakker, okse- og svinefars samt diverse pålæg på lager. I weekenden uge 35 (3. - 4. september) vil der være mulighed for køb af enkelte udskæring af svinekød i forbindelse med Økologisk Høstmarked, hvor vi deltager og vi håber at rigtig mange af jer vi lægge vejen forbi og se hvad vi kan tilbyde. Se mere på http://www.hostmarked.dk/forside-hostmarked.aspx.
Fortsat god sommer og på gensyn.
Bo og Grethe
Nyhedsbrev marts 2011
Vinteren vil ikke rigtig slippe sit tag og alligevel er forårsforberedelserne i fuld gang. Vi har bestilt frø og planter og skal starte med at plante både spidskål og blomkål i uge 15. Der er også kommet lam (5 stk.) og smågrise (12 stk.) og vi har fået drægtighedsundersøgt køerne og ved at der kommer 7 kalve i april/maj. Der er planlagt slagtning og vi modtager gerne bestilling på kødpakker. Det vil endvidere være muligt at købe enkelte udskæringer af svinekød i weekenden uge 13 samt af oksekød i weekenden uge 14. Begge weekender åbent 11.00 - 15.00. Der vil endvidere være mulighed for at smage vores hjemmelavede leverposteg samt vores prøveproduktion af 2 slags spegepølse. Samtidig kan du lørdag d. 30. april 2011 komme til vores grillarrangement hvor der uddeles smagsprøver på vores grillsortiment i tidsrummet 11.00 - 15.00. Denne dag forventer vi også at have et større udvalg af pølser og pålægsvarer. Der henvises i øvrigt til vores hjemmeside www.ulvhoej-oeko-brug.dk og du må gerne videresende nyhedsbrev/linket til familie, venner, bekendte og kollegaer og opfordre til at tilmelde sig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrev januar 2011
Så er år 2010 overstået og 2011 er kommet igang. Vinteren havde besluttet sig for at starte tidligt men i det nye år er der allerede tegn på forår. Sneen er næsten forsvundet og der er tøvejr hele døgnet. Der er også andre tegn på at vi starter et nyt år. De første får er begyndt at samle yver og vi forventer de første lam i starten af februar. Den første so der skal fare i 2011 er også begyntd at samle til rede og vi håber at vi undgår vinteren vender tilbage når hun farer. Vi har brugt den første del af året til at puste ud da vi havde meget om ørene i 2010 bl.a. med at få vores nye gårdbutik færdig. Der mangler endnu noge småting der mangler og der er også ting vi skal lære omkring myndighedskrav, egenkontrol, logistik og afsætning, men vi synes selv vi er kommet godt igang. Vi har ogåså brugt tid på at forbedre vores hjemmeside og det er planen at dette skal forsætte og udbygges med regelmæssige nyhedsbrev og vi vi også begynde at opbygge fotoalbum, sålees at årets gang kan følges. Hjemmesiden skal være med til at skabe afsætnig for vores produkter og dertil har vi brug for din hjælp til at udbringe kendskabet til denne og derfor må du gerne fortælle om os og vores produkter samt videresende linkettil familie, venner, kollegaer og bekendte. Vi vil forsøge at opdatere vores udbud og slagtetide på hjemmesiden men det vil være en god ide at kontakte os for bestilling af og ønsker til varer.
|
|
|
 |
|
|
|